DEN KATTEVENLIGE KLINIK
I februar 2023 blev Bistrup Dyreklinik certificeret som Cat-Friendly Clinic med sølv igennem den europæiske sammenslutning ISFM. ISFM står for ”International Society of Feline Medicine”, en velgørenhedsorganisation, der er dedikeret til at øge kattenes sundhed og velfærd på verdensplan. Guld kræver hospitalsforhold, hvor kattene kan indlægges med døgnovervågning.
ISFM programmet betyder, at de godkendte klinikker tilbyder en høj standard af omsorg for katte ved at de:
-
Forstår kattes behov og har indrettet klinikken mere kattevenligt - Klinikken har nu indrettet sig med et ”kattehjørne” i venteværelset, og par mindre justeringer i vores burrum. Vores øvrige faciliteter har altid været kattevenlige.
-
Forstår at håndtere katten med ro og omsorg. Der bliver taget hensyn til, at katten håndteres bedst, når den oplever, at den har kontrol over sit liv.
-
Har den relevante viden og udstyr til at tage vare på din kat, - blandt meget andet kan vi tilbyde måling af blodtryk og måling af tryk i øjnene.
-
Klinikken har opnået visse minimumskrav for godkendelse.
For at gøre besøget på klinikken så kattevenligt og stressfrit som muligt for katten, anbefaler vi:
I forbindelse med transport:
-
Væn katten til transportkassen i god tid hjemme
-
Vælg en kasse, hvor toppen kan tages af
-
Spray gerne med Feliway eller tilsvarende dufthormon/feromon
-
Håndter transportkassen forsigtigt
-
Sikre at kassen står stille under transport i bilen
I venteværelset:
- Placer katten højt i venteværelset, gerne på ”kattetårnet”
-
Undgå en placering med udsyn til hunde
-
Læg evt. et tæppe hen over kassen, der ligger tæpper klar i ”tårnet”
-
Personalet vil vise din kat og dig ind i kattekonsultationen, så snart den er ledig
I konsultationen:
-
Dyrlægen har sprayet med tryghedsgivende dufthormon, - der sidder tillige en fast dufthormonfordamper med Feliway i kattekonsultationen
-
Lad selv katten komme ud af transportkassen, hvis muligt
-
Benyt gerne kassens eget tæppe/underlag på undersøgelsesbordet
-
Lad katten undersøge rummet
-
Undersøgelsen foregår på kattens præmisser, undgå at fastholde katten
-
Ved blodprøveudtagning og lignende kan katten svøbes i et tæppe
I burrummet:
-
Hos os har kattene helt deres ejet indlæggelseslokale, hvor hunde er forment adgang
-
Alle katte har hver deres eget burrum, hvorfra de ikke kan se nabokattene
-
Der er en fordamper med tryghedsgivende dufthormon, Feliway, i rummet
-
Katten kan enten have sin egen transportkasse i buret som ”hule” eller komme i bur med hule, den kan gemme sig i
-
Der tilbydes mad og drikke, til katte som ikke skal faste
-
Der er adgang til kattebakke