Hvad er en fagdyrlæge?

En fagdyrlæge godkendt af Den Danske Dyrlægeforening er en dyrlæge, der har stor og udbygget indsigt i sygdomme hos hund og kat, og som gennem sit faglige virke aktivt medvirker til udvikling af området .

En fagdyrlæges udøvelse af erhvervet ligger udover, hvad der kræves for at opretholde autorisation som dyrlæge.

Fagdyrlæger regodkendes hvert 5. år hvis Fagdyrlægeforeningen under Dyrlægeforeningen vurderer at fagdyrlægens aktiviteter i form af artikelskrivning, deltagelse i kurser mv. har levet op til kravene for regodkendelse.

Der findes følgende grupper af fagdyrlæger:

  • Fagdyrlæge, hund, kat og mindre smådyr
  • Fagdyrlæge, svin
  • Fagdyrlæge, kvæg
  • Fagdyrlæge, hest

Pia og Lena er begge fagdyrlæger henholdsvis siden 2002 og 1998. I perioden 2009-2015 har Pia været aktiv i Bestyrelsen for Fagdyrlægernes forening, hvor der arrangeres efteruddannelse for Fagdyrlægerne.